Æstetisk og energieffektiv LED-belysning i CPH Finger C

7. maj 2020

I den nye Finger C i Københavns Lufthavn definerer store cirkulære LED-lamper venteområdets DNA, som også trækker referencer til det oprindelige lufthavnsdesign i Terminal 2.

Ved den 6.300 kvadratmeter store udvidelse af Københavns Lufthavns Finger C, skulle lufthavnens eksisterende design nyfortolkes. Det var en kompleks opgave, der krævede at belysningen skulle specialdesignes for at opfylde forskellige krav til både design og lysteknik. Målet var at få store cirkulære lamper til at skabe et særligt udtryk ved at hænge lavt ned fra det sorte loft.

Specialdesignet T-Lon LED-lamper

Efter en længere proces med projektering, lysberegning og samarbejde med bygherre, arkitekt og producent, blev den eksisterende T-Lon lampe specialdesignet, så den passede specifikt til projektet. Med en diameter på næsten to meter, er T-Lon lampen tung og kræver otte wires for at kunne hænge ned fra et loft. Derfor blev rammerne fremstillet i aluminium, som vægten blev reduceret til 60 kg. Dermed hænger lamperne i fire wires – hvilket skaber et mere elegant udtryk.

Ensartet lys ved lav ydeevne

Vi er rigtig stolte af det endelige resultat, da det er en stor udfordring at få en så stor lysflade til at lyse fuldstændig ensartet og uden skygger ved lav lysstyrke. Hver T-Lon lampe indeholder 2.500 LED-dioder, og ved at lamperne hænger lavt, kan de kun lyse med omkring 1/8 af deres maksimale ydeevne. Det blev løst med et optimeret design, hvilket sikrer at oplevelsen af lyset er ens uanset, hvor man befinder sig i rummet.

Hos LEDLight Danmark ser vi et stort potentiale i at anvende designet på T-Lon lamperne i andre miljøer.

Vil du høre mere om vores løsninger med LED-belysning, så er du velkommen til at kontakt os her.