Grøn renovering af Lokaltogs stationer

14. september 2020
Movia fik reduceret driftsomkostningerne med mere en 60 %, da de skiftede konventionel perronbelysning ud med energieffektive LED-armaturer.

Movia har klare krav til perronbelysningen på små og mellemstore Lokaltogs stationer. For meget lys i utilsigtede områder er spild af energi og skaber samtidig forringede belysningsforhold – blandt andet ved uhensigtsmæssig blænding af lokoførere.

Fra konventionel halogen til LED

Ved renovering af en række Lokaltogs stationer på Vestsjælland blev der i projektet lagt særlig vægt på optiker med minimal blænding og spildlys. Den konventionelle perronbelysning blev i samarbejde med installatør Niels Viggo & Søn udskiftet fra 70 watt metal halogen til 30 watt LED-armaturer, der levede op til de specifikke belysningsforhold.

Store besparelser med energieffektivt lys

Renoveringen af Lokaltogs stationerne betød, at driftsomkostningerne for perronbelysningen blev reduceret med 60 %. Ved at renovere med energieffektive LED-armaturer blev der skabt gode synsforhold for lokoførere, synlighed af stationsskilte samt gode belysningsforhold for videoovervågning og passagertryghed.
Vil du høre mere om vores løsninger med LED-belysning, så er du velkommen til at kontakte os her .